Ringkjøbing Amt støtter TV- og internetprojektetRingkjøbing Amt09/09-2003 Amtsrådets sundhedsudvalg besluttede på mødet 8. september at give et produktionstilskud på 50.000 kr. til TV- og internetprojektet "Slank igen", som TV Midt-Vest i Holstebro står bag. Siden 1. marts i år har TV Midt-Vest produceret "Slank igen". Projektet er banebrydende i samspillet mellem regionalt TV, der kan komme tæt på borgerne, og gratis internettilbud, der kan give kontakt til den enkelte seer. Projektet har været finansieret af Skandinavisk Film Kompagni og Sundhedsministeriet. Ringkjøbing Amts Ernæringsenhed og amtets sundhedsfremmeafdeling har deltaget i den faglige udvikling af projektet. 5.000 seere har indtil nu taget imod tilbuddet, der opmuntrer seerne til sunde spisevaner, som ikke kun får dem til at tabe sig, men også får dem til at omlægge deres spisevaner permanent. Projektet består af tre dele: TV Midt-Vest laver en række slankeudsendelser med kendte folk. Borgerne kan tilmelde sig på internetadressen http://www.slank-igen.dk. Og et ekspertpanel besvarer e-mails fra brugerne. Produktionstilskuddet på de 50.000 kr. fra Ringkjøbing Amt er for perioden 1. oktober i år til udgangen af marts 2004. Tilskuddet fra amtet skal ses i sammenhæng med de initiativer, som amtet i øvrigt sætter i værk for at forebygge sygdomme og fremme sundhed. Det er f.eks. motion på recept, hvor læger kan henvise patienter til motionsaktiviteter med tilskud fra sygesikringen, amtets nye idrætspolitik og livsstilscafeer på sygehusene. |
||||||||||||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() |
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |
|
lokal info .. erhverv .. køb & salg .. underholdning |